På vild flugt fra mig selv

Jeg synes selv, jeg gør det nemt. Min profil er sat til short-term fun, og jeg har med vilje ikke skrevet en lang tekst om mig selv, mine værdier, eller hvilken slags mand jeg søger. »København« står der, og så en sol-emoji. Alligevel begynder mange korrespondancer med netop det spørgsmål: Hvad søger du?

Ikke en nyredonor, svarede jeg engang, og jeg har stadig ikke forstået, hvorfor mænd spørger om det. Mange gør det endda uden at skrive hej først, som om vi befandt os på det sorte marked for stjålet psykofarmaka. Jeg er med på, at nogle kvinder er tvetydige i deres kommunikation, og jeg går selv op i rene linjer, men jeg har netop ikke markeret, at jeg søger en long-term partner eller den mere åbne Still figuring it out.

Spørgsmålet kommer uanset hvad: Hvad søger du?

For det meste svarer jeg noget overordnet om, at jeg ikke har det lange lys på for tiden, eller at jeg ikke søger noget dybt. Så har man ligesom antydet, hvad man er interesseret i. Skulle man tro.

»Okay, så bare god sex en gang imellem?« lyder et svar.

Intet tager spændingen ud af en flirt hurtigere end at få stavet ud, hvad man egentlig laver på Tinder.

Jeg har aldrig spurgt en mand, hvad han søger, af den grund at det ikke er svært at regne ud. Mænd med en kort profiltekst søger en kort relation. Jo mindre tøj de har på, jo mere fysisk en relation. En fyr havde udelukkende lagt profilbilleder ud af sig selv i bar overkrop, stirrende ind i sin egen mobiltelefon, men profilteksten lød: »Søger kun seriøst.« Så siger vi det. 

Jo mere de skriver om ærlighed, kommunikation, »fri af tidligere forhold« eller om, at de har børn i ulige uger og et godt samarbejde med moren, jo mere afklarede er de om, at de søger en rigtig livsledsager. Det er især dem, der har virkelig mange billeder af deres børn, nogle gange også af nyfødte babyer, hvilket rejser en række spørgsmål, men sjældent nogen dyrisk impuls. Ikke at forglemme de mænd, der lægger billeder på af sig selv som børn. Hvad går det lige ud på?

Her er et par eksempler på, hvad mænd søger og ikke søger på Tinder:

L. 49: Søger en mentalt moden og afstemt kvinde, der hviler i sig selv.

Held og lykke med det.

A. 36: Nej tak til feminister.

Der kunne man måske godt have en chance.

N. 30 Hvis ikke du har arbejdet med dig selv før, og hvis du ikke har åbnet en bog siden folkeskolen, så tror jeg ikke, vi er et match. Sagt med al min empati og respekt.

Passivt-aggressivt. Sagt med alt mit overskud.

J. 28: Mit problem med Tinder er, at jeg prøver at sælge et produkt, jeg egentlig ikke tror på.

Kender. Ærlighed er dog en risikabel markedsføringsstrategi.

Min veninde kan bedre se meningen med spørgsmålet.

»De vil have samtykke,« siger hun, og det er nok ikke helt galt. Det rigtige svar er formentlig »sjov og ballade«, Tinder-kode for et uforpligtende møde, men det kunne da være sjovt at se, hvad der skete, hvis jeg pludselig svarede: et livslangt spirituelt fællesskab, hvor vi forpligter os på at dele hinandens inderste tanker i en konstant strøm af verbal og mental forbundethed.

Men spørgsmålet er jo ikke dumt. Hvad søger man egentlig, når man bruger alt for mange timer i de børnefrie uger på at swipe og blive swipet, afvise og blive afvist? Hvorfor matcher jeg med en (virkelig pæn) tømrer, der bor i Aarhus, og udveksler komplimenter, når det ikke kommer til at ske? Hvorfor begynder man en ny, flygtig samtale, selvom man er træt af at se sig selv skrive det samme? Hvad er den gode grund, hvis man ikke leder efter en kæreste?

Det simple svar er flotte mænd. Mon dieu, der burde stå mere respekt om håndværksfagene. Som repræsentant for den talende klasse kan jeg bekræfte, at Danmark ville have svært ved at klare sig uden dem. Et andet svar er kedsomhed, men det er heller ikke hele sandheden.

Jeg ved godt, at normale mennesker dropper facaden, jo bedre de kender hinanden, men for mig er det omvendt. Mine facader går op, så snart uret begynder at tikke, og hver anden uge er jeg på vild flugt fra rutinerne. Fra min egen sociale kontrol.

Min ultimative disruption er at forstyrre den socioøkonomiske orden for en aften, at vanvidskøre ind i et andet menneske, jeg aldrig ville støde ind i i det virkelige liv. At være min egen og en andens i et vindue på få timer. At barrikadere os i et tidsinterval, et sted uden et før eller efter, og ikke komme ud, før alting er givet væk. Jeg tror, det er nemmere at acceptere en anden fuldt ud, og selv blive accepteret, så længe det ikke varer ved. Jeg kan godt høre, at det lyder følelsesmæssigt handicappet, men det føles ikke sådan. Jeg tror bare, jeg vil være fri.

Alt det kan man næppe få plads til i sin profiltekst. Og dog. Forleden så jeg en profil, der i hvert fald havde gjort et hæderligt forsøg. 

K. 31: Livet er bare så meget mere overskueligt, når dine drømme er døde.

Weekendavisen bringer hver uge ‘Levned & meninger’. De kan læse eller genlæse tidligere her.