Invasion. Vestkysten er tyskernes feriemekka nummer ét. I Hvide Sande og Søndervig spiller man med musklerne for om muligt at lokke endnu flere gæster til. Men kan der komme for mange turister?
Over grænsen
Der er kø ved Ejvinds Bageri. Her kan man læse Ekstra Bladet og Die Welt og fortære en fuldfed gammeldags med to kugler og guf for 34 kroner. Det er sommer i Søndervig, solen skinner (ish), og tyskerne er, som sidste år og året før og året før det, overalt og alle vegne: De besætter årligt omkring 90 procent af udlejningssommerhusene i Ringkøbing-Skjern Kommune. I højsæson »kun« 75 procent.
Invasion og tilbagetrækning sker på én og samme dag: lørdag. Tyskerne på retræte triller hele formiddagen i en lang, næsten stillestående karavane ud af Søndervig og Hvide Sande, og få timer senere gentager forestillingen sig i modsat kørselsretning, når nye tyskere i hobetal indtager sommerlandet. De bowler i Beach Bowl, hvor der für den kleinen Hunger langes mariniertes Hühnchenbrust over disken, og hvorfra de kan betragte horderne af højtråbende minigolfspillere og overvære byens legendariske bagagerumsmarked. Her – og alle andre steder i øvrigt – giver tyskerne ikke meget for Guten heute Leute og bøvl med kasserollebøjningen: Selv om det er dem, der kommer her, forventer de, at al kommunikation foregår på tysk. Men så er de til gengæld også købestærke udi aflagt tøj, LEGO, dimser og dutter.
Del: