Spurgt. Handler debatten om Grønland, Danmark og Rigsfællesskabet ikke lidt for meget om sprog? Og lidt for lidt om reel politik og forandring? Nej, mener Iben Mondrup. For sprog er politik, når det er forholdet mellem Grønland og Danmark, vi taler om.
»Når vi omtaler Danmark som moderlandet, så omtaler vi Grønland som et barn«
SAGEN KORT: Rigsfællesskabet er i krise, og de fleste diskussioner af forholdet mellem Grønland og Danmark er gået i hårdknude. Hvorfor er vi så dårlige til at tale om det, der var, men også det, der er, når det kommer til Danmark og Grønlands sammenfiltrede historie? Og hvorfor er ordene, vi bruger, egentlig så afgørende? Forfatter Iben Mondrup boede i Grønland fra hun var 3 til 18 år, hele hendes forfatterskab handler om Grønland: om splittelse, familierelationer, kultursammenstød, magt og de fortællinger, vi fortæller os selv. For forholdet mellem Grønland og Danmark er først og fremmest sprog.
– Iben Mondrup, du var tre år gammel, da du flyttede med din familie til Qasigiannguit (Christianshåb) i Grønland, herefter videre til Qeqertarsuaq (Godhavn) og Nuuk. Som 18-årig flyttede du til København, mens dine forældre blev boende i Grønland. Hvad er du egentlig – dansk, grønlandsk, dansk-grønlandsk eller …?
Del:
