Kommentar. Voksne har draget de forkerte konklusioner af den britiske tv-serie Adolescence.
Moralsk panik
Hele mit liv har jeg set fjollede voksne gå i panik over, hvordan et eller andet forbipasserende modefænomen har været ved at ødelægge unge mennesker. Alt fra rollespil og hiphop til computerspil og mobiltelefoner er blevet anklaget for at bringe børnene i fordærv. Og før min tid var det unge på knallerter, der hørte pigtrådsmusik, senere hippier og efter dem punkere, der alle kunne bekræfte de voksne i, at det stod slemt til med de unge.
Nu er vi her igen. Det kan jeg konstatere efter at have set folks (voksnes) reaktioner på den britiske tv-serie Adolescence.
Del: