Jeg har set en ufo. Det vil sige, det var selvfølgelig ikke en ufo, for den slags tror jeg ikke på. Men den så unægtelig sådan ud, som den svævede over mit 15-årige hoved dengang for 40 år siden. Den tog form som en af de flyvende tallerkener, Illustreret Videnskab altid kunne finde en anledning til at svælge i, og som susede lystigt rundt i de tegneserier, jeg fornøjede mig med gennem hele min barndom.

Det er en episode, jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med. Når jeg af og til fortæller historien, ser folk venligt på mig, før de høfligt skifter emne. Enkelte tror, jeg er ironisk. Jeg kan sagtens være ironisk, men ikke i dette tilfælde. Den lignede det, den lignede?