Streaming. Når Borgen fungerede, var den virkelig god. Afslutningen på og de tematiske sammenhænge i Riget, Magten og Æren blev dog lidt for vage.
Mindmaprealisme
For godt to måneder siden anmeldte jeg i disse spalter de første tre afsnit af Borgen – Riget, Magten og Æren og var positivt overrasket. Man havde blødgjort samfundsfag-B-niveau-realismen med elementer fra gyseren og folkekomedien. Og så var udgangspunktet interessant: Hvad sker der egentlig, hvis man finder olie på Grønland? I de tre første sæsoner, som man kunne se imellem 2010 og 2013, og som blev en stor international succes, gjaldt to regler: Danmark var et forbilledligt konsensusdemokrati inkarneret af Birgitte Nyborg, og hun kunne løse ethvert problem på et afsnit. Riget, Magten og Æren syntes ved første øjekast på bedst tænkelige vis at stikke en kæp i eget hjul ved at fokusere på et problem, som Danmark aldrig ville kunne komme pænt ud af, og samtidig lade det udspille sig over en hel sæson. Men nu er sæsonen slut, og jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige.
Så lad mig i stedet spekulere. Jeg forestiller mig, at der på en væg i produktionskontoret findes et whiteboard, og at man herpå har anført et såkaldt mindmap. Altså, en slags visualisering af en brainstorm. I dets midte står der med store typer: »Olie i Grønland.« Med omtrent samme skriftstørrelse står der »Magt«, »Sociale medier« og »Natur«. Og medmindre typer omkranses disse ord af følgende, »Stress«, »Klima«, »Overgangsalder«, »Geopolitik«, »Kærlighed imellem embedsfolk« og »Unge mennesker er irriterende«.
Del: