Haven. Mirabelle, slåen, kirsebær, hæg, pære, æble, hvidtjørn og nu hyldens hvide skærme.

Midsommer

Sommersolhvervet – døgnet, hvor dagen er længst og natten kortest, er passeret. Det var den 21. juni, helt præcist klokken 05.32. Efterfulgt af indbegrebet af midsommerfest: sankthansbålet med tilhørende mad og drikke, sang og festligt samvær under åben himmel. I år endda med fuldmåneskin.

Dermed er bøtten vendt, og det går på ny mod mørkere tider i årets kredsløb. Dette faktum kan let få sortseere og sådanne, der kun kan se, at et glas er halvt tømt og ikke halvfyldt, til at begynde at jamre. Alle andre med et minimum af lyssyn vil eller bør kunne glæde sig over de mange fortsat lune eller ligefrem varme sommerdage og lyse nætter med tilhørende fine oplevelser i natur, landskab og have, der venter forude, hvad enten man har ferie eller kun lejlighedsvis har fri. I haven ikke mindst en lang række af høst- og spiseglæder.

skovnat
(f. 1957) er forstkandidat fra 1983. Han er deltidsansat på GEUS, hvor han bl.a. arbejder med naturskovsdynamik, vegetationshistorie, biodiversitet og naturbeskyttelse. Desuden selvstændig konsulent med rådgivning, formidling og naturforvaltning (bl.a. på Rungstedlund) som hovedopgaver. Han har været redaktør på skovbindet i ’Naturen i Danmark’ og er forfatter og medforfatter til bøger om træer og buske, Danmarks skove, insekter, Grønland, snapseurter m.v. Han har skrevet fast om have og natur samt lejlighedsvist om bl.a. træer, skov, sten og Østgrønland på Weekendavisen siden 2004.

Andre læser også