Møllers have. Krondyrene begnaver det meste, og vildsvinene gennemroder og søndergnasker stort set resten. Men pinseliljerne står uantastede.

Sjældenglads lilje

Påskeliljen levede trods de kolde og nattefrostprægede tidlige forårsmåneder fint op til navnet. Derimod kneb det noget mere for den senere blomstrende slægtning, pinseliljen, Narcissus poeticus. Pinsedag faldt i år på den 23. maj. Det var kalendermæssigt hverken særlig tidligt eller særlig sent i forhold til denne helligdags omskiftelige placering. Men på grund af den kolde maj måned, og det som ovenfor nævnt ditto forudgående forår, kunne pinseliljerne kun få steder leve op til forventningen om at blomstre til den navngivende højtid.

For 14 år siden skrev jeg her i spalten også om pinseliljer, helt præcist om en ganske bestemt pinselilje, nemlig den lilje, der voksede og blomstrede ved tomten af den for længst nedrevne gård Sjældenglad i Tofte Skov på randen af Lille Vildmose.

skovnat
(f. 1957) er forstkandidat fra 1983. Han er deltidsansat på GEUS, hvor han bl.a. arbejder med naturskovsdynamik, vegetationshistorie, biodiversitet og naturbeskyttelse. Desuden selvstændig konsulent med rådgivning, formidling og naturforvaltning (bl.a. på Rungstedlund) som hovedopgaver. Han har været redaktør på skovbindet i ’Naturen i Danmark’ og er forfatter og medforfatter til bøger om træer og buske, Danmarks skove, insekter, Grønland, snapseurter m.v. Han har skrevet fast om have og natur samt lejlighedsvist om bl.a. træer, skov, sten og Østgrønland på Weekendavisen siden 2004.

Andre læser også