Isfjæs. Ingen anden idrætsudøver har som Björn Borg tegnet sin sport. Selv levede han det 20. århundredes drøm og mareridt.
Manden, der blev tennis

Foto: Oronoz, Scanpix
Forud for Wimbledon-finalen mod John McEnroe i 1980 var 24-årige Björn Borg i sit livs form. Den forsvarende mester havde mulighed for at skrive historie: Han kunne vinde Wimbledon for femte gang i træk. På den store dag vågnede Borg tidligt, køreturen til anlægget med kæresten Mariana og træneren Labbe forløb i tavshed. Over Centre Courts trimmede græs var tribunerne fyldte, og uden for arenaen var atter tusinder samlet. Ude i verden sad millioner klar foran fjernsynet.
Borg fik en skidt start på drømmefinalen og tabte første sæt stort. Men langsomt tippede kampen til svensk side, og i fjerde sæt nåede han frem til to matchbolde. Venstrehåndede McEnroe sloges som en besat og tvang kampen ud i tiebreak. Amerikaneren vandt, og efter nogle af de mest sindsoprivende minutter i sportshistorien kunne BBCs kommentator næsten ikke mere: »Der kan ikke ske mere, alt er allerede sket,« lød beskeden til seerne.
Del: