Breaking-bjælken lyste gult, da Anna Wintour annoncerede, at hun stopper som chefredaktør for amerikansk Vogue. Den lyste endda også herhjemme, og mange tænkte måske, at det dog var noget underligt noget at gå op i.

Og det er det måske også. For hvem spørger længere Vogue, hvad der er in vogue, når designere, stylister og influencere bor i vores lommer? Vi kan se det hele på telefonen, vi behøver ikke Anna Wintour eller et magasin af glittet papir, der koster det samme som en bog, og hvor kan man overhovedet købe sådan et blad?