Gastroredning. Skiftende regeringer prøver at skabe ny dynamik i yderområderne ved at flytte uddannelsessteder og institutioner. Men måske er det bare noget god mad, der skal til?

Måltidet som knudepunkt

Hundested en iskold vinteraften. Hovedgaden lå helt westernagtigt øde hen. Bælgmørk og uden et menneske. Byen virkede forladt, kun vinden hvirvlede ned mellem husene. På havnen peb den i masterne og bidrog med en uhyggelig fløjten til fornemmelsen af spøgelsesby. Vi krøb langs muren hen imod Spisehus Knud yderst på molen, hvor døren åbnede med et varmt pust – og øjeblikkeligt tog livet af den dystre grundstemning af affolkning.

Samme formiddag var jeg gået ind på restauranten for at sondere terrænet. Jeg havde kun lyst til at bestille et bord, hvis jeg vidste, der ville være lidt leben i restauranten, og at min ledsager og jeg ikke blev de eneste gæster. »Der er helt fyldt i aften,« sagde den venlige tjener, der diskret ignorerede min forbløffelse og kiggede i bookingsystemet: »Men lad mig se, om ikke vi kan rykke lidt rundt,« fortsatte han. Det lykkedes til sidst at finde et bord til to til en sen middag.

siwu
Signe Wulff (f. 1979) er cand. mag. i fransk og moderne kultur og kulturformidling og blandt andet forfatter til 'I køkkenet med Karen Blixen'. Signe Wulff er især optaget af alt, der rører sig i den kulinariske verden og skriver til kultursektionen om mad, vin, og de oplevelser, gastronomien bringer med sig.

Andre læser også