PECCIOLI – Cykelløbet bevæger sig hurtigere end uvejret. Mod syd i retning af Volterra trækker skyerne et tæt, sølvfarvet forhæng af regn hen over bakkerne, men rytterne og karavanen af følgebiler og motorcykler er stadig badet i sol denne formiddag i september.

»Din kammerat der, er han rigtig cykelrytter?« spørger den søde dame på den anden side af bordet under markisen ved baren La Gattona. Hendes mand griner, og jeg forsikrer hende om, at han skam bare er en flittig motionist, men det tror hun ikke på med de ben, han har.