Det er snart aften og derfor tid til en aperitif på Ryslinge Højskole. Det vurderer Lars Løkke, der arbejder med en efter 17.00-regel og derfor stiller sig ind i den såkaldte Rylle-bar, hvorfra han langer meget store og meget stærke gin & tonics over disken.

Alex Vanopslagh får nævnt, halvt i spøg, at han skal »drikke sig mod til«, før han skal ind og diskutere, hvor velfærdssamfundet er på vej hen, med Mette Frederiksen, og det er måske netop sådan en kommentar, partilederne har gået og været bange for?