Quäker. Som regel er disse fine vintergæster i landet til hen på foråret og når at iklæde sig yngledragten, inden de tager hjem til ynglepladserne nordpå.

Kvækkefinker på besøg

Siden tidligt på efteråret har man jævnligt kunnet høre et karakteristisk fuglekald i have og skov samt i luftrummet over landskabet i øvrigt: djæææb eller kvæææk. Det er kvækerfinkerne, der er kommet på vinterbesøg nordfra. Lyden kan minde en anelse om grøniriskens kald, men har man held til at se lydens ophav, er det en bogfinke-stor fugl med orange fjerdragt med grå-sorte tegninger og en tydelig hvid overgump, der gør den let at skelne fra bogfinken i flugten. Tilmed kan den med dette karaktertræk vist kun forveksles med den anden fine art af flyvende julepynt: dompappen.

Ligesom hos slægtningen bogfinke er der forskel på udseendet af dragten hos hannen og hunnen og på, om det er sommer- eller vintertid. Lige nu er de i vinterdragt, hvor farverne hos især hannen er mere matte. Som regel er disse fine vintergæster i landet til hen på foråret og når at iklæde sig yngledragten, hvor farven på hannens hætte, nakke og ryg skifter fra gråmeleret til skinnende sort, inden de tager hjem til ynglepladserne nordpå.

skovnat
(f. 1957) er forstkandidat fra 1983. Han er deltidsansat på GEUS, hvor han bl.a. arbejder med naturskovsdynamik, vegetationshistorie, biodiversitet og naturbeskyttelse. Desuden selvstændig konsulent med rådgivning, formidling og naturforvaltning (bl.a. på Rungstedlund) som hovedopgaver. Han har været redaktør på skovbindet i ’Naturen i Danmark’ og er forfatter og medforfatter til bøger om træer og buske, Danmarks skove, insekter, Grønland, snapseurter m.v. Han har skrevet fast om have og natur samt lejlighedsvist om bl.a. træer, skov, sten og Østgrønland på Weekendavisen siden 2004.

Andre læser også