Kasseeftersyn

Fuglenes ynglesæson er forbi; trækfuglene har for længst forladt landet med årets nytilkomne og overlevende unger, og selv de senest ynglende som ringduen, der åbenbart kan fortsætte til ind i oktober, har indstillet redeaktiviteten. Men standfuglene er her endnu og har fået selskab af en række vintergæster. Alt er bestemt ikke sat i stå: Natuglerne er tydeligvis allerede i gang med at varme op til næste ynglesæson.

Under alle omstændigheder er vintertiden oplagt til en indsats til gavn for det kommende års ynglefugle i haverne. Det er nok for sent for natuglen, men ellers gælder det navnlig for de øvrige hulrugere – de fuglearter, der yngler i huller og hulrum: musvit, blå-, sump- og sortmejse, spætmejse, skovspurv, stær, rødstjert, broget fluesnapper, allike, huldue, stor flagspætte og til dels tårnfalk. De fleste, men ikke alle, bliver her hele året og holder gerne til i vore haver. Kun spætterne kan selv udhugge deres bosteder i træerne – og derved bane vej for andre hulrugere – men gennemgående er der kun få eller ingen naturlige redehuller i haverne. Det er dog nemt at imødegå denne mangel på naturlige bosteder gennem opsætning af velbyggede fuglekasser, gerne målrettet de forskellige arter. Det ses i rigtig mange haver, også her på stedet, hvor 2021 var et udmærket år for hulrugerbestanden. Der var blandt andet tre, måske fire par stære samt spætmejse, sumpmejse, musvit, blåmejse, skovspurv i kasserne – foruden stor gedehams. Den ellers overvintrende tårnfalk benyttede ikke den, måske lidt for sent, opsatte tårnfalkekasse, men søgte bolig andetsteds.