Radio

Den sidste vinylspejder

For to uger siden anbefalede jeg i disse spalter DJ Brevets musikprogram på P6 Beat, et både sært og særligt – men også kært og ærligt – bevis på, at der stadig findes original musikformidling i DR. Så gik der nøjagtig 24 timer, inden Brevet annoncerede, at programmet stopper til nytår. Han og statsradiofonien søger åbenbart forskellige ting: den ene det bedste, den anden det billigste. Summa summarum er, at vi som lyttere nu må på udkig efter en ny leverandør af overraskende musikmøder uden alt for fine fornemmelser.