Over det seneste årti er antallet af såkaldte partybusser i landets større byer vokset voldsomt, og det har mobiliseret store sammenslutninger af lokale imod disse diskoteker på hjul. Men når det – selvom flere politikere har ønsket det – ikke er lykkedes at lovgive imod dem, er det blandt andet, fordi de som halvt beværtning/halvt transportmiddel falder mellem sprækkerne på de juridiske kategorier, vi almindeligvis benytter os af.

Altså, det er jo tydeligvis en rigtig dårlig idé at køre rundt i indre by med en busfuld dansende og stærkt berusede mennesker, men partybusserne kan ikke stoppes. Og på den måde er de blevet en slags mytologiske skabninger; en kontant påmindelse i bybilledet om, at der findes ting, som selv vores gennemregulerede samfund ikke kan kontrollere.