I januar indgik DR et forlig på 600 millioner med Københavns Kommune i en lidt kompliceret sag, hvor kommunen opgav en fremtidig købsret til DR Byen, og i den forbindelse skrinlagde man det store gallashow i koncerthuset, man ellers havde planlagt i forbindelse med 100-årsjubilæet. Man måtte simpelthen finde på noget billigere, og således har man denne aprillørdag inviteret til noget så ordinært som et åbent hus i DR Byen.

Personligt har jeg ikke været her før. Så det er besynderligt at træde ind ad hovedindgangen og som det første se Bamses hus, som jeg jo kender så godt. En lidt uklar følelse, som studieværten Erkan Özden lidt senere hjælper mig med at sætte ord på, da jeg deltager i en rundvisning i TVA-studiet: »Velkommen til! – eller måske skulle jeg hellere sige: Tak, fordi vi må være her.« Her refererer han jo nok til det faktum, at det er de danske skatteydere, der når alt kommer til alt ejer public service-biksen. Men egentlig tænker jeg på en mere abstrakt form for ejerskabsfølelse: DR er en del af langt størstedelen af den danske befolknings hverdag, så de forholdsvis mange besøgende virker bemærkelsesværdigt afslappede. Efter få minutter føler jeg mig decideret hjemme.

Modtag Weekendavisens kulturnyhedsbrev

Kom med ind på kulturredaktørens kontor, når Kathrine Tschemerinsky giver perspektiv på ugens vigtigste kulturhistorier.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det er i hvert fald både hyggeligt og lidt underligt, når James Price står og laver småkager lige nedenfor trappen. Og der står retskorrespondent Trine Maria Ilsøe og keder sig en smule ved en bod, der hedder »Krimihjørnet,« som i øvrigt – så vidt jeg lige kan orientere mig – er det eneste sted, hvor man få tiltusket sig nogle gratis DR-balloner. Det er også virkelig skægt at gå ned i kælderen, og så er de simpelthen i gang med en livesending af Sara og Monopolet: Morten Albæk og Dak Wichangoen diskuterer, hvorvidt en kvinde fra Aarhus kan tillade sig at bruge fælleskontoen i sit kollektiv til at købe dyre hudcremer. Den største forsamling finder jeg ovre i koncerthuset, hvor der er koncert med det store pindsvin Børste fra børnekanalen Minisjang, men intet slår den dedikation, jeg møder, da jeg finder hen til den store tipi, som kokken Nikolaj Kirk og jægeren Jørgen Skouboe har stillet op udenfor. Her står fansene i kø, alle med et skærebræt under armen, som man så kan få brændemærket med et Nak & æd-logo til evigt minde. Kirk selv står midt i det hele. Han er i gang med kyllingecongee, en kinesisk grød på ris, imens den ene fan efter den anden – flere med tårer i øjnene – kommer hen og lægger armen om ham og takker ham for programmet, hvis sidste sæson kommer senere i år.

Det er virkelig rørende. Jeg overvejer, om jeg kan nå hjem og hente et skærebræt. Jeg har pludselig det her brændende ønske om også at lægge armen om Kirk, og det selvom jeg faktisk aldrig rigtig kom i gang med Nak & æd. Og det siger noget om, hvor overraskende godt dette arrangement fungerer. Særligt i en tid, hvor DR ellers har været i usædvanlig heftig modvind. For til dagens åbent hus får man igen og igen fremvist danskernes besynderligt dybe følelsesmæssige tilknytning til denne offentligt ejede tv-kanal, og i vor tid er netop det ganske enkelt guld værd. Med andre ord tror jeg vitterlig ikke, man ville kunne have lavet en bedre jubilæumsfejring, uanset hvor mange millioner man lå inde med.

Pressebillede: DR
Pressebillede: DR