Anmeldelse: Visioner. Martin Granau skildrer fængslende DR Radiosymfoniorkestrets første 100 år i en overvældende bog på seks kilo og 832 sider.
Fra Holms vision til Luisis forløsning
Det hele begyndte faktisk med noget så moderne og buzzword-agtigt som publikumsudvikling.
Bassangeren Emil Holm var i 1914 vendt hjem til København efter en del års virke i Tyskland, og han var skuffet over det københavnske klassiske musikliv. Live-orkestermusik var der nok af – fra Det Kongelige Kapel og Tivoli-orkestret og til de mange små ensembler, der underholdt københavnerne på cafeer, restauranter og i biografsalene. Men musikken manglede mål og retning, og danskerne havde brug for en musikalsk centralinstitution til at vække og opdrage dem musikalsk, mente Holm.
Del: