Kobber eller hormoner?

Set i bakspejlet var det leverandørens skyld. Indpakningen var så dårlig, at min kæreste ikke kunne få kondomet ud. Jeg mærkede lysten forsvinde, i takt med at sekunderne gik, mens han baksede med at rive pakken op, før han med et akavet grin gik ud for at hente en saks. Da vi endelig havde åbnet pakken og sat det rigtigt på, havde jeg mest af alt lyst til at se det sidste af den film, vi var halvt færdige med.

Der var ikke noget at sige til, at min kæreste kæmpede med kondomet. Det var trods alt første gang i mere end to år, at vi brugte kondom, og det lagde bestemt en dæmper på festlighederne. Hele starten blev ødelagt, og seancen føltes underligt uintim. Jeg bilder mig ind tydeligt at kunne mærke forskel, selvom der blot er tale om et tyndt lag gummi, og det gav mig minder om berusede onenightstands og ligegyldige dates, jeg helst var foruden at tænke på i det hele taget – og især sammen med min kæreste.

Grunden til, at vi overhovedet behøvede kondom, var mig. I efteråret 2024 besluttede jeg at fjerne den kobberspiral, jeg ellers havde haft i ti år. Årsagen var, at en af mine veninder nogle måneder forinden var blevet gravid på spiral. Det var ikke første gang, at en i min omgangskreds blev gravid på prævention, men første gang, det ikke endte i en abort. Min veninde blev mor. Og jeg fik øjnene op for, hvor dårlig prævention til kvinder er.

I næsten ti år havde jeg ellers følt mig både sikker og relativt tilfreds med min spiral. Det var min mors forslag, hun havde selv brugt kobberspiral hele sit liv, og den havde tjent hende godt, sagde hun.

Nåh ja, ud over selvfølgelig den ene gang, hvor spiralen faldt ud, og hun som 37-årig blev gravid med min potentielle lillebror eller -søster. Det endte i en ... ja, gæt selv.

DET SMARTE VED spiralen er, at man slipper for dagligt at indtage piller eller bruge kondom, faktisk glemmer man ofte, at den er der.

Den kom dog ikke uden ulemper. For mit vedkommende viste det sig to gange om måneden – ved min ægløsning og menstruation – hvor jeg blev ramt af så voldsomme smerter, at jeg i et par dage dårligt kunne gå ud. Dagene var sirligt noteret i min kalender, og jeg forsøgte så vidt muligt at planlægge venneaftaler, vigtige deadlines eller interviews efter min cyklus. Min menstruation gik fra at vare tre dage om måneden til syv. Men med årene glemte jeg næsten, at smerterne og varigheden skyldtes kobberspiralen. Det blev jo dagligdag og normalen.

Altså indtil sidste efterår. For min venindes omstændigheder fik mig til at gentænke spiralen.

Jeg begyndte at læse op på prævention og fandt ud af, at en af bivirkningerne ved kobberspiralen er en øget risiko for underlivsbetændelse, der i værste tilfælde kan ødelægge æggelederne så meget, at man bliver infertil. Og så var der risikoen for, at spiralen falder ud, uden man opdager det.

Bekymringerne voksede mig over hovedet i sådan en grad, at jeg fjernede dimsen i min livmoder og besluttede mig for at holde mig fra præventionsmidler til kvinder.

Fordelen var, at jeg pludselig oplevede samme smertefri, kortvarige menstruation, jeg husker fra min tidlige ungdom. På en måde havde jeg med kobberspiralen lullet mig ind i forestillingen om, at menstruation for voksne kvinder skulle være lang, blodig og smertefuld.

MEN MIN FRIGØRELSE varede ikke mere end to måneder, før jeg måtte sande, at kondomet ødelagde både min sexlyst og var blevet »glemt« nok gange til, at det var på tide at søge andetsteds hen.

Så jeg startede på p-piller. Og så kom hovedpinen. Bumser, kvalme, brystspænding, hovedpine, pletblødning, vægtøgning og humørsvingninger er åbenbart helt almindelige »lette« bivirkninger af p-piller. Værre er øget risiko for blodpropper i benene og brystkræft.

Men det værste var, da jeg fortalte mine veninder om skiftet. Flere af dem har prøvet p-piller, og deres erfaringer var ikke gode.

En af mine veninder var blevet gravid. En anden oplevede ikke at få sin menstruation tilbage, da hun stoppede på pillerne.

»Jeg ringede til min læge, men han sagde, at jeg først skulle komme efter seks måneder,« sagde hun. Det endte med, at cyklussen startede, efter hun tog en fortrydelsespille. Om der er tale om en korrelation eller kausalitet, skal jeg ikke gøre mig klog på.

De fleste af mine veninder sværger til hormonspiralen. Men den giver øget risiko for både kræft og graviditet uden for livmoderen.

JEG HAR ENDNU ikke fundet ud af, hvilket præventionsmiddel der er bedst for mig, og når jeg udveksler erfaringer og historier med mine veninder, er jeg ved helt at miste tilliden til det.

Til gengæld har mine mange refleksioner og skiftende valg det seneste års tid ført til en vis vrede rettet mod videnskabsmænd. Til daglig skriver jeg for Weekendavisens Ideer-sektion, og jeg forbløffes gang på gang over de fantastiske resultater, forskere leverer om alt lige fra robotter og rumteknologi til bekæmpelse af sygdomme og dyrkning af organer. Så hvorfor er der ikke større fremskridt, hvad angår prævention? Hvorfor er det endnu ikke lykkedes os at finde et præventionsmiddel, der ikke har seriøse sundhedsmæssige bivirkninger for kvinder? Eller bare et præventionsmiddel til mænd?

Jo jo, vi har kondomet. Men hvor mange par kender De, der bruger kondom? Jeg kender ingen. Måske fordi det er besværligt at få på, forringer oplevelsen og er hamrende usexet. 39 procent af alle danske kvinder mellem 15 og 49 år bruger da også et hormonelt præventionsmiddel – og her tæller eksempelvis kobberspiralen ikke med.

I øjeblikket må jeg, og samtlige af mine veninder i faste forhold, leve med, at det er kvinder, der står for præventionsbyrden og dens sundhedsmæssige konsekvenser. Det bliver jeg mindet om hver aften klokken 22, når min alarm bipper, og det er tid til at sluge den lille runde pille.

Weekendavisen bringer hver uge ‘Levned & meninger’. De kan læse eller genlæse tidligere her.