Kattesorger

Min kat Dagmar er blevet gammel. Det er fem år siden, at vi skiftede til foder for seniorkatte, men det er først inden for de seneste tre år, at det ligesom mærkes. Det var deromkring, hun fik den gigt, som gør, at hun skal have medicin og ikke længere kan springe, som hun sprang engang – vi har været nødt til at lave trapper til hende, så hun stadig kan komme op de steder, hun gerne vil op. Det var deromkring, at jeg begyndte at klippe hendes negle, fordi hun ikke længere selv hvæssede dem ordentligt og derfor hang fast i gardiner og sengetøj. Det var også deromkring, at hendes egen pelspleje ikke længere slog til, og jeg har siden været nødt til at trimme hendes lange pels om foråret. Det er en langsommelig proces, der kun kan finde sted, når Dagmar sover sin dybeste søvn.

På det seneste er der også sket noget med hendes personlighed. Dagmar har altid været opsøgende, men aldrig nærgående. Går man fra et værelse til et andet, har man kunnet vide sig sikker på, at hun indfinder sig ti minutter senere – som regel på behørig afstand og med en påtaget overrasket mine, der skal signalere, at hendes tilstedeværelse absolut intet har med en selv at gøre. Der er stil over hende.