Identitet. Flere års bestræbelser på at inkludere kønsminoriteter hos Dansk Boldspil-Union er forlist på de jyske fodboldbaner.
Kategorisk
Flere års debat om transkønnede, interkønnede og nonbinære personer i idræt kulminerede sidste lørdag på DBU Jyllands delegeretmøde i Herning. Inden for i MCH Kongrescenter var 250 repræsentanter fra den jyske breddefodbold mødt op, og på dagsordenen var – efter indstilling fra DBUs bestyrelse – et forslag om at indføre en toårig prøveperiode med såkaldt »selvidentifikation af kønskategori«, sådan at transkvinder vil kunne spille på kvindehold og transmænd på herrehold, hvis de foretrækker det.
Forslaget blev nedstemt med stemmerne 74-34. Op mod et halvt hundrede af de stemmeberettigede undlod at give deres mening til kende. Resultatet er, at pige- og kvinderækkerne i Jylland ikke vil være tilgængelige for personer født med en mandlig biologi.
Del: