Kommentar. 2010ernes inderlige kunst er stivnet i selvparodi. Der er brug for noget nyt.
Jeg står gerne frem som kulturkritisk hipster
I visse snævre kredse hedder det sig fra tid til anden, at 80erne i Sverige først begyndte i 1982, da den unge kritiker Horace Engdahl over et opslag i Dagens Nyheter slagtede hele den foregående forfattergenerations holdning til litteratur.
Ved hjælp af den franske semiotiker Roland Barthes, som dengang var et nyt navn for svenske læsere, forklarede Engdahl, at en række forfattere, som havde bidraget til en nu glemt generationsantologi, alle gav udtryk for samme forældede litteratursyn: en døsig romantik, som ikke forstod sig på form og betragtede den litterære tekst som en kanal mellem afsendere og læsere. Følelser. Bekendelser. Realisme.
Del:
