Instinktet for den anden

Det ligner ikke noget i nærheden af, hvad Sonja Ferlov Mancoba eller Pia Arke kunne have fundet på at lave. Ikke det fjerneste. De to sælsomme skulpturer, som står ved indgangen til sydkoreanske Haegue Yangs store udstilling på SMK, er en slags portræt af de to nu afdøde kunstnere, men samtidig billedverdener væk fra det, de efterlod sig. Skulpturerne, som er udstillingen Double Souls hovedværker, stritter på flere måder. De ligner to fantastiske påfugle eller pudler. I al deres syntetiske pragt, skabt af plastgarn, stålbjælder og pulverlakerede net, byder de indenfor i Yangs forunderlige skulpturverden.

Slægtskabet til Arke og Ferlov Mancoba kan man grave frem i det lille håndrette udstillingskatalog, og efter endt læsning giver det hele (heldigvis) mening og udgør en vigtig rettesnor for resten af udstillingen. Det er nemlig sådan, at Haegue Yang, som er født i Seoul og nu bosat både dér og i Berlin, er præget af meget forskellige kulturer – og dette dobbelte tilhørsforhold deler hun med grønlandsk-danske Pia Arke og dansk-franske Ferlov Mancoba. De to besynderlige skulpturer (Arke-skulpturen forestiller fem seksfingrede hænder, der holder en globus med to verdensbilleder frem, Mancoba-skulpturen; en abstrakt og puffet figur på tre ben, udsmykket med sorte bjælder, plastikblomster og skorstenshætter) er Yangs subjektive og hybride fortolkning af de to danske kunstneres sprog og verden. Et slags stedspecifikt tvillingetotem.