Denne artikel udkommer også i Weekendavisens nyhedsbrev om cykling, Hjertets Bjerge. Brian Nygaard skriver om hver etape under hele Giro d'Italia. Læs mere og tilmeld Dem her.

Han sagde det lige efter etapen og gentog det, da jeg spurgte ham til pressemødet efter hans anden etapesejr i dette års Giro. »Jeg havde ikke vundet i dag uden Mikkel Bjerg«. UAEs ecuadorianske guldfugl, Jhonatan Narváez, var klar og tydelig, da han skulle forklare, hvilken rolle den danske rytter havde spillet ude på ruten i det taktiske og fysiske mesterværk, der udspillede sig på ottende etape.