Kollaps. Aldrig har den globale topsport tjent flere penge, og aldrig har udøverne været spændt hårdere for. Men et oprør mod den professionelle idræts mentale og fysiske load samler kræfter.
I gyldne kæder
Phil Foden er ingen Urbicus. Og alligevel er der visse ligheder mellem den unge mand fra Stockport, der i sidste sæson blev kåret som den bedste spiller i Premier League, og så den nogenlunde jævnaldrende gladiator, som i det tredje århundrede drog fra Firenze til Rom og overlevede hele 13 optrædener i Colosseum, før han døde i kamp og efterlod sig kone og to døtre.
To toptrænede og idoliserede atleter med fast job i et ellipseformet underholdningsmekka omgivet af tusinder af tilskuere. Begge udråbtes som vidunderknægte, blev fædre som teenagere og mærkede tidligt både sol- og skyggesiden af deres velbetalte metier. Urbicus faldt for sværdet, mens Foden heldigvis fortsat er spillevende, for tiden dog i en noget plaget udgave.
Del: