Det er højsommer, og det indebærer for min del, at jeg tager til den årlige Jerusalem Film Festival i Israel, hvor jeg bor. Under festivalen sender jeg dagligt en melankolsk tanke nordpå, idet jeg bedrøves over, at Danmark nu på tredje år efter lukningen af CPH PIX i 2021 er et land uden en fiktionsfilmfestival.

For nogle fremstår det muligvis uvæsentligt, at der ikke afholdes en festival for fiktionsfilm i København, men for blot moderat filminteresserede er det en skandale. Det gør Danmark til et filmisk uland, hvor folk ikke har mulighed for at stifte bekendtskab med samtidens filmkunst. Og det begrænser den danske filmhorisont til biografernes kommercielle udbud af primært amerikanske og europæiske titler.