Møllers have. Skab hulestemning for de hulrugende fugle.
Hvordan bygger man et fuglehjem?
Vinterfuglene præger stadig haven, ikke mindst på de forskellige fodringssteder – til stor begejstring for iagttagerne. Flere haveholdere har med blandt andet solsikkekerner, hampefrø, mejsebolde, fedtkogler, kødlunser og udlagte æbler sørget for, at en del af både ynglestandfuglene og vintergæsterne har fået mulighed for et solidt fødetilskud – og til gengæld glædet fodermestrene med deres nærvær. Det er en af vinterhalvårets helt store fornøjelser, om end ret distraherende for hjemmearbejdet.
Men om ikke længe vil flere af havens vinterfugle forvandle sig til ynglefugle sammesteds, mens en del af vintergæsterne, blandt andet kvækerfinkerne fra fjeldene mod nord, vil begynde at trække hjemad igen.
Nogle få arter har dog allerede indledt ynglesæsonen, blandt andet blåmejse og natugle, andre lader sig i stigende grad bringe i forårsstemning af tiltagende daglængde, solstrejf og lunhed. Men mange af havens nogenlunde faste ynglefugle, blandt andet sangerne, er end ikke ankommet fra vinterkvartererne og kan først ventes om flere måneder.
Fuglenes glædelige bosætning i haven kan understøttes og fremmes på mange måder. Det er oplagt at gøre haven så indbydende og rig på leve- og redesteder, strukturer, liv og fødekilder som muligt, både for fuglene og for den øvrige del af biodiversiteten. Selv i de mindste haver er det som regel muligt at forbedre levevilkårene.
EN HELT KLASSISK METODE er at hænge redekasser op til gavn for de hulrugende fugle – dem, der yngler i huller og hulheder. Kasserne tjener som stedfortrædere for de naturlige redehuller, skabt af råd og spættehak, som kun sjældent findes i en almindelig haves træer. Mange af disse hulrugende fugle – blandt andet musvitter, blåmejser, skovspurve og stære – tager heldigvis gladeligt imod disse kunstige erstatningsvarer, der i flere tilfælde også er rummeligere, sikrere og mere bekvemme for fuglene end naturens egne frembringelser.
I forhold til redekasserne gælder det netop nu om at efterse, rense, udbedre og gerne supplere med yderligere. Gammelt redemateriale med sin højst sandsynlige last af lopper og andet plagsomt utøj bør lempes ud, meget gerne i frostperioder. Det vil være til gavn for både kassens og havens øvrige beboere og brugere, herunder de tobenede og deres eventuelle firbenede husdyr.
Færdige fuglekasser til forskellige arter kan købes mange steder, både af træ og af det tunge, men meget holdbare træbeton. Det er tilmed muligt at købe redekasser med indbygget kamera, således at man kan følge med i livet i kassen. For hjemmebyggeren findes der udmærkede anvisninger og byggetegninger i bøger og på internettet. I alle tilfælde er det snildt at vælge modeller, der er lette at rense.
Med valg af huldiameter kan man i nogen grad styre, hvilke fugle der kan og navnlig ikke kan benytte boligen. Et tværmål på 28 millimeter sikrer (som regel), at kassen kun kan benyttes af de små mejser (blåmejse, sortmejse og sumpmejse), mens lidt større hulrugere som musvit, skovspurv, rødstjært og broget fluesnapper skal have en diameter på mindst 32 millimeter og stæren en på 50 millimeter – og en større kasse. En metalplade omkring hullet kan fastholde måldiameteren og forhindre spætten i at hakke og egernet i at gnave hullet større og nå ind til æg, unger eller husrum.
REDEKASSERNE BØR SÅ VIDT muligt anbringes utilgængeligt for katte og andre rovdyr og således, at de ikke udsættes for direkte sol, ligesom indgangshullet helst skal vende væk fra de fremherskende vindretninger. Begge dele sikres bedst ved at lade kassen vende mod nordøst.
Redekasser kan sættes op hele året – de benyttes også uden for yngletiden, men i forhold til den kommende ynglesæson haster det mest med kasserne til de små mejser, mens fristen er forlænget til marts-april for stærekasserne og til april-maj for boliger til rødstjert og fluesnappere, mursejlere og svaler.
Hvis man undtagelsesvis er i god tid med arbejdet med rensning og kasseophængning, men gerne vil reservere pladsen til sent ankommende fugle, er det muligt at lave en pladsreservation ved at sætte en kæp i hullet – og fjerne den kort før den tiltænkte beboers forventede ankomst. En endnu bedre, men noget mere krævende strategi er at sørge for, at der er så mange kasser at vælge imellem, at der i princippet vil være nok til alle.
Mange af havens fugle bygger dog selv deres reder af pinde, strå, mos, jord, fjer og andre materialer, som de samler på stedet, men er, alt efter art, afhængige af, at der er gode steder til at anbringe reden, såsom høje og store træer, tætte, gerne tornede krat og buskadser samt kvasbunker. Ud over kasser til hulrugerne kan man også sætte små, kattesikre hylder med slingrekant op på spær, under skurlofter, udhæng og halvtage til gavn for især gærdesmutte og solsort.
Del:
