Gys, den prisbelønnede forfatter Alice Munro har angiveligt set gennem fingre med, at hendes ægtemand udsatte hendes yngste datter for seksuelle overgreb. Det fremgår af et essay, som den canadiske avis Toronto Star har bragt af Munros datter, Andrea Robin Skinner. Overgrebene skulle være sket, da datteren kun var ni år, men da hun nogle år senere fortalte det til moren, var reaktionen ikke helt, hvad hun havde forventet.

Ifølge Skinner reagerede Munro nemlig uden blik for, at datteren var et offer, og havde i stedet ondt af sig selv. Hun erklærede også, at hun elskede sin mand for meget til at forlade ham, og at det i øvrigt var en kvindefjendsk kultur, som havde skabt forventningen om, at hun skulle ofre sig for sine børn og råde bod på en mands fejl.