Tour – dag 12. Kampen om den grønne trøje har fået en langt større indflydelse på løbet end den prikkede, der mere og mere fungerer som en prestigiøs souvenir.
Grøn omstilling
Denne artikel udkommer også i Weekendavisens nyhedsbrev om cykling, Hjertets Bjerge. Brian Nygaard skriver om hver etape under hele Tour de France. Læs mere og tilmeld Dem her.
Ser man Tour de France-feltet oppefra, fremstår det som en bevægelig glasmosaik af mønstre og farver, der spredes og samles, mens det kiler sig vej gennem det afsvedne franske landskab. Holdene finder sammen frem mod finalen, og farverne fortættes i genkendelige klynger som kalejdoskopets geometri eller spredes som pile i massespurtens groteske fart. Til sidst er der en mand alene først over stregen, og forfra ser man ham i alle farverne, der har været med til at betale det arbejde, der er gået forud i måneder eller måske år.


