Møllers have. Den suverænt groveste fugl – Brættets Brian – er den altid livlige og underholdende spætmejse.
Fuglefodring
Ingen vinter uden fuglefodring i haven – og (mindst) en klumme om dette vigtige emne. Indeværende udgave af årstiden er ingen undtagelse. Beklager over for dem, der allerede er velbevandrede, ikke har mulighed for at fodre eller måske stadig lider af traumer efter engang at have set Hitchcocks Fuglene eller af at have erfaret, at denne dyregruppe rummer nutidens nærmeste slægtninge til Tyrannosaurus rex.
Holder man af fugle, er det muligt at få mange flere at se i haven i vintertiden ved at kræse lidt for dem. Først og fremmest ved at gøre haven til et godt sted at være for dyrelivet og, i takt med at frugter, frø og anden føde bliver ædt op, at kramme ud med nye forsyninger. Kald det godgørenhed til gensidig fordel eller bestikkelse.
Del:



