Anmeldelse: Disclosure Day. Hvad skal der blive af mennesket i en verden, hvor vi ikke længere er i centrum? Steven Spielberg stiller tidens mest presserende spørgsmål i sin triumferende tilbagevenden til sci-fi-filmen.
Fremtiden er nu

Steven Spielberg har befundet sig på filmverdenens top i en lille menneskealder. Hans sjældent konsistente talent for kunstnerisk og kommerciel træfsikkerhed har siden midten af 70erne gjort ham til en af de ganske få instruktører, der stort set selv kan bestemme, hvilken film han vil lave næste gang, og hvad den skal koste. Derfor føles det nærmest naturstridigt, at han nu for første gang i karrieren er under pres. Hans to seneste film – et livløst remake af West Side Story, som ingen havde bedt om, og den selvbiografiske nøglefilm The Fabelmans – blev overraskende store fiaskoer.
Det giver derfor al mulig mening, at Spielberg i sin nye film, Disclosure Day, vender tilbage til genren, der mere end nogen anden har befæstet hans position som blockbustertroldmand: science fiction. Ikke blot fordi han mestrer sci-fi-filmens koder som få andre. Også fordi fremtiden i de her år føles tættere på, end den har gjort meget længe. Globale konflikter og teknologiske omvæltninger er på vej til at ændre verden på måder, vi endnu ikke har det fjerneste begreb om. Tænk, hvis Spielberg for første gang i 2020erne kunne lave en film, der føles tidssvarende.



