Levende. Efter torsdagens sejr over Portugal står det klart, at dansk fodbold er en ung, blond kantspiller.
Forårsfornemmelser
Det er vanskeligt ikke at kalde diskussionen op til torsdagens herrelandskamp i Parken mod Portugal for typisk dansk. Og her tænker jeg ikke først og fremmest på den glasur, der møjsommeligt blev smurt ud over en fodboldkamp, der nok havde titel af »kvartfinale i Nations League« (et format af pyntede venskabskampe), men som reelt var et møde uden antydning af turneringsmæssig betydning.
Jeg tænker heller ikke på TV-Avisens lange optaktsindslag om den 40-årige verdensberømthed Cristiano Ronaldo, der for femte gang i karrieren skulle spille landskamp i Parken. Begge dele – opskrivningen af sportslig betydning og benovelsen over det store udland – kan således også opleves andre steder i en fodboldverden, der lever af spektaklet.
Del: