For mange optrin, kære Jensen

Meget har været sagt, meget lidt har været oplevet, når det kommer til Flemming Jensens familiejuleeventyr Nissebanden i Julemandens Land, der spiller i øjeblikket i Teltet på Bakken. Årsagen til de mange holdninger er et billede fra forestillingens pr-pakke; billedet forestiller Jensen i klaphue siddende på en hundeslæde, personificerende Holme-Olstrups Fiffig Jørgensen, omringet af danske teaterbørn i sorte, glatte parykker og isbjørneskindsbukser, anorak og kamikker – kort sagt danske børn – i hvert fald børn med vesteuropæisk herkomst, nu skal man jo passe på med nomenklaturen i disse tider, klædt ud som grønlandske børn.

Billedet undslap Dyrehavsbakkens etnocentriske publikum, der lod det passere uden at hæve et eneste øjenbryn, og landede på et tørt sted, nemlig campus KUA, hvor en ung inuit med et meget lidt inuitisk navn, Michael Bro, hævede blikket fra de arktiske studier og hævede øjenbrynet. Herfra blev Jensen hevet i mediemøllen, hvor han stod til wokevask og -strygning, og det blev grimt.