Uanset om det drejer sig om massehysteri over hættebluser eller kvinders ankler, så har moden historisk været en evig politisk kampplads. Senest er det dunjakken, der er blevet en dæmoniseret beklædningsgenstand, efter at Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, har udset sig den omnipræsente vinterjakke som modepersona non grata. Hvis De allerede har været ude at købe Diors nye herredynejakke til efterårets promenader – en kæk lille mosgrøn dynedims med Napoleon-snorværk, der ligner en krydsning mellem en kort prinsekappe og et hundedækken til en overforkælet mops – så kan De ånde roligt op: De 12.000 euro var ikke givet forgæves ud, for det er kun ungdomsuddannelsernes såkaldte dominansdunjakke, som er i fare.

Sorte dominansdunjakker (et udtryk som hentet fra en sketch om et Fox News-indslag) er ifølge Støjberg et problem blandt indvandrerdrenge. Hendes egen »morpølse« er dog okay, for nogle dundyr er mere lige end andre. Det er alt sammen ekstra pudsigt, fordi den gængse dunjakke på mange måder er indbegrebet af folkelig brugsgenstand og en demokratisk udligner. Hans Majestæt Kong Frederik har en sort dunjakke, og det har hr. og fru Danmark også. Som en social kamæleon lever dens enorme popularitet på tværs af klasselag, professioner, anledninger og kropstyper. I modsætning til Støjberg diskriminerer dynejakken ikke, men pakker os alle sammen ind i uformelig anonymitet.