Møllers have. Når den først har fået bid, øger flåten sin vægt med en faktor på 100. 

Flåt på færde

Stikkende insekter som stikmyg, klæger, kvægmyg og mitter er ofte en mildest talt mærkbar del af livet udendørs i sommerhalvåret. I nyere tid har der dog været størst – og stigende – opmærksomhed på en anden, blodtørstig artsgruppe: flåterne, der blandt andet tæller skovflåten, Ixodes ricinus. Flåters livscyklus strækker sig over to-tre år, og typisk suger de blod ad tre omgange på især pattedyr og fugle, der dels forsyner dem med næring, dels fragter dem omkring. I alle tre stadier kan flåterne, som mange nok har erfaret, også suge blod på mennesker. Ellers hjemsøger de under de første to stadier mest mus og i det tredje og sidste især hjortevildt og større rovdyr, hvor flåthunnerne tanker sig revnefærdige af blod og parrer sig, inden de slipper taget og lader sig dumpe til jorden, klar til at lægge op mod 3.000 æg, der i princippet kan blive til lige så mange nye blodsugere.

Illustration: Peter Wandel

I modsætning til når nogle af de førstnævnte insekter sætter munddelene i en, er det dog sjældent, at det kan mærkes, når en af disse blodmider gør det. Selvom en flåt gennem blodsugningen kan øge sin vægt med en faktor på 100, ville denne tapning næppe være noget større problem for mennesker og dyr, hvis ikke det var, fordi disse blodmider kan være bærere af en række sygdomsvoldende mikroorganismer, såsom bakterierne Borrelia, Bartonella, Rickettsia, Ehrlichia (Anaplasma), Neoehrlichia mikurensis og blodparasitten Babesia. Op mod 20 procent af flåterne i Danmark skønnes at være inficeret med en eller flere af disse organismer, men heldigvis er det kun få flåtbid, der fører til infektion; formodentlig en-to procent. Den almindeligste flåtsygdom skyldes Borrelia, der kan give borreliose og i værste fald neuroborreliose, hvor nervesystemet påvirkes. Infektionen kan dog ved tidlig indsats nedkæmpes med antibiotika. Værre er den meget omtalte og i værste fald dødelige virussygdom centraleuropæisk hjernehindebetændelse – TBE (Tick Borne Encephalitis). Mens Borrelia først overføres i løbet af et døgn og kan undgås, hvis flåten fjernes hurtigt, kan virussmitten ske samtidig med det indledende stik.

skovnat
(f. 1957) er forstkandidat fra 1983. Han er deltidsansat på GEUS, hvor han bl.a. arbejder med naturskovsdynamik, vegetationshistorie, biodiversitet og naturbeskyttelse. Desuden selvstændig konsulent med rådgivning, formidling og naturforvaltning (bl.a. på Rungstedlund) som hovedopgaver. Han har været redaktør på skovbindet i ’Naturen i Danmark’ og er forfatter og medforfatter til bøger om træer og buske, Danmarks skove, insekter, Grønland, snapseurter m.v. Han har skrevet fast om have og natur samt lejlighedsvist om bl.a. træer, skov, sten og Østgrønland på Weekendavisen siden 2004.

Andre læser også