Anmeldelse: Blodbryllup. Den spanske danser Eukene Sagues debuterer med sin første helaftensballet på Det Kongelige Teater med en genfortolkning af et af Federico García Lorcas skuespil.
Feministisk frihedskamp og happy end
Da den spanske danser Eukene Sagues i 2017 blev ansat ved Den Kongelige Ballet, havde hun allerede sine første koreografiske erfaringer med i ballasten – en side af sit talent, som hun videreudviklede med videodans under coronakrisen og senest med det lille balletdrama The Silence of Birds i regi af Koreorama i 2022.
På opfordring fra tidligere balletmester Nikolaj Hübbe debuterer Eukene Sagues nu med sin første helaftensballet baseret på Lorcas berømte skuespil Blodbryllup, der med sin tragiske blanding af tvangsægteskab, slægtsfejde og æresdrab ender i et blodbad for de to mandlige rivaler.
Del:


