Anmeldelse. Coralie Fargeats film The Substance vender blodigt kvindekroppen på vrangen ved at stille spørgsmål til, hvordan det ydre forbedres, når det indre står tomt. 

Farvel til kødet, som vi kender det

Hvert år rykker den amerikanske højtid halloween længere ind i danskernes haver og stuer og i gadebilledet generelt. Selvom vi fortsat fejrer vores egen gamle kristne tradition med at klæde os ud til fastelavn i februar, er det, som om den ærkeamerikanske kapitalistiske halloween, som ellers oprindeligt stammer fra Skotland og egentligt har rod i noget helt andet end plastikskeletter og discountslik, er ved at udkonkurrere sin katten af tønden-rival. 

Til fastelavn er der ellers ingen grænser for fantasien for, hvad man kan udklæde sig som; en kat, en prinsesse, et monster, en baby eller en gammel bedstemor. Halloween, derimod, er de vanskabtes fest, der er ingen smukke prinsesser her, kun hvis de er ligblege, har næseblod eller mangler en kropsdel. Alle udklædninger skal være uhyggelige, ubehagelige, døde eller unaturlige og afvigende, så langt væk som muligt fra alt det, vi kender som den normale hverdags behagesyge.

Andre læser også