Denne artikel udkommer også i Weekendavisens nyhedsbrev om cykling, Hjertets Bjerge. Brian Nygaard skriver om hver etape under hele Giro d'Italia. Læs mere og tilmeld Dem her.

Da Jonas Vingegaard tabte næsten halvandet minut til Remco Evenepoel på den 33 kilometer lange tidskørsel i Nordfrankrig under Touren sidste år, var det et opsigtsvækkende tegn, der sidenhen er begyndt at ligne en tendens. Forstået på den måde, at han siden da ikke har kørt en flad tidskørsel til et topresultat, og det, der før var et væsentligt våben, er blevet langt mindre farligt.