En ydmyg komet

Det var under en varm sensommeruge i september for otte år siden, at en ung rødhåret knægt fra det nordlige London fik sit gennembrud i juniorrækkerne i landevejscykling. Det var tydeligt, at speakeren, der stod på det interimistiske, blåhvide podium i denne lille havneby Castelnuovo Magra på grænsen mellem Ligurien og Toscana, havde svært ved at udtale hans mærkelige navn af irsk ophav: Tao Geoghegan Hart. Han byttede flittigt rundt på rækkefølgen i de tre dele af navnet de første dage i det lille etapeløb, Giro Internazionale della Lunigiana. Et løb, der altid tiltrækker nogle af de bedste ryttere i verden, mens de stadigvæk står på tærsklen til at slå igennem og blive professionelle nogle år senere. Ser man ned gennem resultatlisterne, rummer de nogle af sportens mest etablerede navne i dag, men også nogle, man aldrig har hørt mere til.

I 2013-udgaven var der især to ryttere, man ikke kunne undgå at få øje på, selvom de italienske journalister stort set udelukkende lod deres begejstrede opmærksomhed tilflyde tre lokale ryttere, der var med fremme på de fleste etaper i løbet, som også fungerede som opvarmning til verdensmesterskaberne senere samme måned i Firenze. De var trods alt på hjemmebane.