Læreår. Det er værd at se filmen My Salinger Year. Man må blot ikke tro, den har meget at gøre med manden, som var Holden Caulfield.

En trold i sit tårn

Ikke mange nulevende litterater kan sige, at de har mødt Jerome David Salinger (1919-2010). Den sagnomspundne forfatter til The Catcher in the Rye (1951, da. Forbandede ungdom eller Griberen i rugen) trak sig tilbage til huset i Cornish, New Hampshire, da det blev ulideligt for ham at være i fokus. Her indhegnede han sit komplekse privatliv med både en mur og en høj tjørnehæk.

Mysteriet blev mere interessant, fordi Salinger skrev hver eneste dag. Han ville bare ikke vise teksterne frem. I 1965 brød han forsøgsvis sin tavshed og lod The New Yorker bringe novellen »Hapworth 16, 1924«. Den sidste tekst om Seymour Glass var det første nye fra Salingers hånd i seks år. Den blev ivrigt læst og grundigt forkastet. Kritikerstanden var såret.

bogj
(f. 1955) er digter og cand.phil. i engelsk. Har skrevet om film, musik og litteratur for Weekendavisen siden 1981. Debuterede samme år som forfatter og har skrevet 40 bøger i snart sagt alle genrer, senest En kugle af liv (2019). Har bl.a. modtaget Kritikerprisen og Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Læs mere på bogreenjensen.dk og blog.bogreenjensen.dk.

Andre læser også