Enhver ny Mike Leigh-film er en gave. Han er en af Storbritanniens mesterinstruktører, og hans tilgang til karakteropbygning og historiefortælling har skabt et enestående livsværk. Leighs metode bygger på improvisatoriske samarbejder med hans skuespillere – en tillidsbaseret proces, der har skabt uopslidelige naturalistiske dramaer og dusinvis af karakterer, man ikke glemmer igen, når først man har brugt et par timer i deres selskab.

Særligt i karrierens mest frugtbare periode mellem Life Is Sweet i 1990 og det historiske abortdrama Vera Drakes hemmelighed fra 2004 føltes det, som om Leigh var ude af stand til at ramme andet end plet. I dag har han som så mange andre store instruktører vanskeligt ved at stable et budget på benene. Derfor rammer hans nye film, Svære sandheder – hans første siden 2018 – snarere som et slag i ansigtet. Få andre Mike Leigh-film er så svære at elske.