Anmeldelse: Mickey 17. Seks år efter sin karrieres største triumf er det koreanske fænomen Bong Joon-ho tilbage med en stort anlagt sci-fi-fantasi om, hvad det vil sige at være levende.
18 gange menneske
Det er utroligt, hvor meget tingene kan ændre sig på et halvt årti. I 2019 opnåede Bong Joon-ho en sjælden grad af succes med sin koreanske film Parasite. Den indspillede for over en milliard kroner og vandt både Guldpalmen og en Oscar for bedste film, og det hele var fuldt fortjent.
I slutningen af 2010erne udløste den slags stadig carte blanche til Hollywoods største pengetank. Nu er Bong efter et langt produktionsforløb klar med noget i disse tider så uhyre sjældent som en blockbuster med et gigantbudget, der ikke er baseret på en filmserie eller andre former for populært, allerede eksisterende materiale. Der er blot tale om noget så gammeldags som en filmatisering af en sci-fi-roman.
Del: