Margrethe II. Hver generation i kongehusene må vælge en ny version af rolle og optræden. Søge at undgå eller overflødiggøre den lurende diskussion om nytte og mening.
Dronning den Anden
Arvefølgen er som regel klar, og barnet kan fra fødslen forberedes på sit livs rolle. Men dronning Margrethes vej var en anden. Hun blev regent, fordi regering og folk foretrak at få den siddende konges ældste barn, køn underordnet, frem for at acceptere kongens bror og kongens brors sønner. I et demokrati kan folket ændre alt, også kongehusets arvefølge.
Hun blev valgt. Arveprins Knud og hans familie aktivt fravalgt. Hvorfor? Prins Knud var uheldig på alle tænkelige måder. Udseende, adfærd, valg af hustru. Caroline Mathildes mor, Helene af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksburg (tipoldebarn af Struensee), var det eneste tysk/nazistvenlige medlem af den danske kongefamilie. Hun blev udvist af Danmark i 1945. Det var ikke Knuds kones skyld, men det hjalp ham søreme ikke. Han lod til selv at have resigneret, lige til hans storebror havde fået tre døtre med sin Ingrid. Jeg er ikke engang sikker på, at Knud ønskede selv at blive konge. Bare en af hans sønner kunne blive det. Men familien savnede sørgeligt den charme, som ældstebrors døtre lagde for dagen. En moderne regent havde brug for andet og mere end stamtavlen, nu krævedes der også både karisma, charme, begavelse – og evner for at leve inden i rollen, med dens begrænsninger og anakronismer.
Del:
