Krigsbarn. Dronning Margrethes 50-års regentjubilæum markeres med en erindringsbog om tiden som prinsesse fra 1945 til 1972. Det slipper hun godt fra.
Ved slægtstræets fod
Dronningens erindringsbog slutter om eftermiddagen en kold dag i januar 1972 på Christiansborg. Her trådte hun ud på balkonen klædt i sort for at blive udråbt som dronning, efter at hendes far var sovet ind. Undervejs handler om tiden, der gik forud. Fra den tyske besættelse til den dag på slotspladsen.
Bøger om den kongelige familie er en fast bestanddel af bogmarkedet i Danmark op mod jul og er rettet mod det publikum, som begejstret følger med i de royales gøren og laden. De fleste af udgivelserne har sandsynligvis en ret kort levetid, men den skæbne overgår næppe denne gennemarbejdede og interessante erindringsbog, der både giver et kulturhistorisk indblik i en dansk prinsesses tilværelse i efterkrigstiden og et meget klart billede af, hvordan dronningen gerne vil erindres.
Del: