Så sidder vi her. Hjemme hos os selv. I stuearrest. Karantæne. Fanger i eget hjem. Man kan selv vælge, hvor dramatisk man betegner isolationen, men der er god tid til at se sig om og blive grundtræt af sin egen stue. Indespærringen har følgelig eskaleret mit allerede pæne forbrug af bolig-tv: tilrettelagt snagen i andre menneskers hjem, liv og frustrationer.

Det er en udbredt genre, programmer om andre menneskers huse, som de enten længes efter at købe eller desperat ønsker at komme af med. Programmerne vækker en grundlæggende nysgerrighed, mon de andre bor smukkere, mere originalt end jeg selv? Mere rodet? Selvom bolig-tv kan lyde trivielt, slår det en kompleks følelsessymfoni an i mig: misundelse, skadefryd, medlidenhed, inspiration, rædsel.