Tour. Næsten alt er på spil de næste tre uger for cykelsportens to største ryttere. Ingen af dem kan rigtig tåle at tabe årets udgave af verdens største løb.
Det handler ikke om at være med
Foto: Asger Ladefoged, Scanpix
Det er meget få professionelle atleter forundt at have et forfængeligt forhold til statistik. Kun de allerbedste kan sammenligne sig selv med historiens største skikkelser og måle deres eget antal af sejre og legendariske bedrifter på tværs af sportens årtier. Danskeren Jonas Vingegaard og sloveneren Tadej Pogacar kan. De har begge rykket så rigeligt på cykelsportens prestigemæssige kugleramme over sejre og dominans, at deres kurve allerede strækker sig mod tinderne. To Tour-sejre har de hver, og havde det ikke været for den anden, var begges enerådighed historisk i nyere tid.
Pogacar ville uden Vingegaard givetvis være oppe på fire triumfer og dermed kun en enkelt sejrrig sommer fra at sætte sig til bords med Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault og Miguel Indurain i de hellige haller. Lance Armstrong vandt syv, men eftertidens asterisker har sænket ham permanent ned i dopingsølet. Men hvis og hvis en sten i skoen er spids, er det måske bedre bare at tage nutidens egen tilslebne målestok, og i den matrice er det kun årets to duellanter, der kan måle sig med hinanden. Alle andre, der bejler til Tour-podiet, burde være tilfredse med en plads på skamlen, alt andet lige er det kun en af de to store, der kan vinde. Men alt andet er bare slet ikke nok lige nu, for i cykelsport kan man ikke spille uafgjort.
Del:
