Frygtløs. Rækker sproget til at forstå det mørke, der formentlig bor i os alle? Norske Ingri Høyland forsøger med sit debutalbum at gå det i møde gennem musikken.
Der bor en ung pige i mig
Lyset. Det er det første, jeg bemærker, da Ingri Høyland åbner døren til sin lejlighed i det københavnske nordvestkvarter. Den skarpe efterårsol, der oplyser rummet, det blå fad med de to citroner på spisebordet, den indbydende bogreol med alt lige fra Tarjei Vesaas og Ursula K. Le Guin til Olga Ravn og Roy Jacobsen. Den sfæriske musik på anlægget gør sit. Hendes »det skal nok gå alt sammen«-agtige smil. Her er trygt og rart. Varmen harmonerer dog slet ikke med mørket, uroen og den voldsomme dissonans, der ligger i hendes nye debutplade, There’s a Girl Inside My Brain Who Wants to Die.
Den 29-årige musiker og producer er nordmand, men har igennem de seneste år boet i København. Siden 2017 har hun udgivet musik under navnet Hôy la, først med det triphop-elektroniske nummer »Please«. Her møder lytteren et drømmende, men også kvælende univers, hvor forventninger udefra både synes at løfte og tynge stemmen. Under det hele slår et hjerte taktfast. Det banker, og det gør det fortsat på det nye album. Titlen har hun fra Tove Ditlevsens digt »Der bor en ung pige«, der emmer af fysisk forfald. Men også af håb: Den unge pige i kvinden nærer et håb, der flammer i mørket. Et håb og et mørke, som Ingri Høyland genkendte i mødet med Ditlevsens digte. Hun følte sig set i ordene, der gav hende anledning til at forsøge at forstå det psykiske forfald og den angst, hun selv har oplevet.
Del:
