Den næste kannibal

PIETRASANTA – Det første, man ser, når man træder ind på klinikken for enden af vejen, er et stort maleri bagerst i venteværelset. Det passer så nøjagtigt i størrelse på bagvæggens kvadrat, at det næsten kun kan være lavet dertil. Det er et portræt af den argentinske fodboldspiller Gabriel Batistuta. Det forestiller ham til en udekamp for Fiorentina, formentlig i perioden i midten af 1990erne, hvor han var en altafgørende juvel for det genrejste hold. En af mine venner var udvekslingsstuderende i Firenze i de år, og når han af og til ringede hjem, fortalte han om den rus af begejstring, Batistutas mål bragte til byen. Han var en ener, der kunne ændre historiens retning, noget renæssancebyen kendte til og kunne tage imod.

Sådan lyser han også op i venteværelset på Luciano og Elios klinik. De er begge fysioterapeuter, og Luciano tog sig personligt af verdensstjernen i de knap ti år, han spillede i Firenze. De var venner, og den tilknytning tæller uendeligt meget mere end de indrammede diplomer og hædersbevisninger, der ellers fylder anseeligt i de andre rum på Via del Teatro. Jeg ligger på briksen med en iturevet muskel, og gennem den åbne dør ind til deres fælles kontor kan jeg se lokalavisen ligge uberørt på bordet ved siden af en opslået udgave af den lyserøde sportsavis, La Gazzetta dello Sport. Det er mandag, og derfor er overskrifterne endnu mere livlige oven på weekendens begivenheder. Som regel bliver den udsolgt tidligt i blad kios­kerne på ugens første dag.