VM. Hundredåret for verdensmesterskaberne i landevejscykling var med til at understrege deres status som noget af det smukkeste, sporten kan fremkalde.
Alfredo Martinis to lister
Den nu afdøde italienske landstræner Alfredo Martini havde altid to sedler med navne på. Håndskrevne, blækblå typer, der nok var undselige i format og udformning, men som med den ultimative kenders blik vurderede, hvem der kunne vinde det væsentligste endagsløb i verden og dem, der måske kunne på den rette dag. Martini brugte noterne i sine minutiøse forberedelser op til verdensmesterskaberne for at grundlægge sit holds taktik. Listerne var den ultimative analoge oversigt over dem, der generelt skulle regnes for vinderne i deres generation. Stærke, snu ryttere, der kunne afgøre store løb til deres egen fordel.
Den noble herre fra Firenze stod i spidsen for de azurblå mandskaber i 23 år og vandt med dem hele seks gange i den periode. Noternes formanende funktion handlede på dagen om, hvem der skulle mandsopdækkes totalt under løbet, og dem, man gerne skulle holde et vågent øje med. De farlige og dem, der måske kunne blive det.
Del:
